Det har sat gang i en masse tanker. Så dem der ikke orker det skal stoppe med at læse nu ;-)
For et halvt år siden var jeg et meget svært sted i mit liv. Jeg var sygemeldt med stress, min søn var meget meget syg, og jeg havde meget svært ved at se noget lys nogle steder. Jeg havde startet en blog med mbl-mangel, som er det August fejler. Men jo mere tid og energi jeg brugte på at gå i dybden med mbl-mangel, jo mere fyldte det i mit liv, og det var i forvejen ved at sluge mig fuldstændig. Så jeg besluttede at åbne en blog, som skulle fortælle noget om mig - mig som et helt menneske, ikke bare mig mor til en syg dreng.
Det blev til Mamma Mia's Verden.
Den første tid synes jeg var lidt svær. For jeg viste meget, skrev meget, men havde næsten ingen faste læsere og ingen skrev kommentarer. Det undrede mig at det betød så meget for mig. Men i mangel af kolleger og andre sociale netværk, så var det pludselig af stor betydning at nogen "gad" læse med.
Men så skete der en helt masse i blogland. Piger fik stjålet deres identitet, og jeg blev egentlig ret rystet. Dér besluttede jeg, at jeg blogger for mig selv, og nyder dem der læser med. Det er dog stadig sådan at hver og en kommentar og hver eneste fast læser gør mig rigtig glad!! TAK fordi i gider læse med piger!
Det sidste halve år har været det hårdeste i mit liv - uden tvivl. Så jeg har brugt bloggen til at få luft. Men nok mest af alt til at huske hvem jeg er. Jeg er kreativ, glad, åben, dygtig til mit fag og en god mor (ja væk med jante). Når man har et sygt barn, så kan man desværre ikke ret ofte have nogle aftaler, og dem man har bliver meget ofte aflyst pga. sygdom. Derfor er mit sociale netværk indskrænket, ja man bliver overrasket over folk når man er i modgang, men sådan er det desværre bare. Men så fik jeg pludselig et blogger-netværk. Det havde jeg altså ikke set komme.
 |
| Af hjertet tak fordi I er her! |
Jeg har mødt søde søde Julia, som jeg samlede gevinster ind med til blogtræffet i Århus, og siden har set et par gange kort og sms'et med. Snart skal jeg på cupcake workshop ved hende - og jeg glæder mig meget.
På blogtræffet mødte jeg en masse søde piger, som jeg virkelig nyder at følge herinde, og ja jeg mødte faktisk flere af dem på messen i Fredericia fornylig, så hyggeligt. Jeg har også sms'et med Laura, og hun er da bare den mest fantastiske hæklepige jeg har "mødt". Så dygtig.
Og I er flere piger - men det er svært at nævne alle. Uanset hvad så skal I have en stor TAK fordi I er kommet ind i mit blogliv - jeg nyder at følge med i jeres kreative liv og glæder mig over at I følger med hos mig.
Ha' en skøn dag piger!
Åh, Mia, det var bare så hyggelig at møde dig i Århus i sommer. Dine blogge var dengang ukendte for mig. Jeg syns du er en sjarmerende og glad pige, og jeg syns det var en stor bonus at møde dig dengang. Tror slet ikke vi snakkede om sygdom heller, for jeg opdagede ikke før senere din anden blog som omhandler din søn.
SvarSletEr det ikke bare dejlig, at denne blogverden kan være så god! God til at give energi, til at man kan vise hvad man vil og til at man kan la jante ligge.
Knus til dig,
Siri
Kære Mia,
SvarSletDu er så sej at du har overskud og rum til at blogge, samtidig med at din søn er så syg som han er. Jeg har dyb respekt for den måde du har håndteret din lille mands sygdomsforløb, men som jeg "kender" dig, så er du livsglad og sprudlende af natur, og det tror jeg er det der har holdt dig oven vande ( + en masse kærlighed )
Bliv endelig ved med at skrive som du gør - jeg nyder hvert fald at læse med hos dig!
KH Vibeke
Sikke et tankevækkende indlæg. Det er ret fantastisk at bloggeriet kan give et (tiltrængt) positivt indspark i hverdagslivet. Og I din situation er det kun endnu mere værdifuldt.
SvarSletJEG holder af at følge din blog, tanker og kreativitet. Og tillykke med det halve års jubilæum. :o)
Hej Mia
SvarSletSad og læste dit indslag med en klump i halsen og tåre i øjnene. Dine følelser ramte helt plet. Jeg er ikke registret som fast læser hos dig, for jeg læser via feedreader, men jeg læser alt fra din hånd, griner og føler med dig i dine gøremål og hverdags sysler.
Så selvom bloggen er for dig selv, nyder jeg at kigge med. Så fortsæt gerne længe endnu...
V/ Katrine
Hej Mia
SvarSlettillykke med dit første halvår og at du tør være så åben omkring sygdom, stress og de desværre sociale inskrænkninger det medføre. Tankevækkende, ja i den grad tankevækkende....
Stine:)
Kære Siri: TAK for din søde besked og jeg siger også TUSIND tak for mødet i sommers. Det var så dejligt at møde dig, og æv æv at du bor SÅ langt væk. Ville være så hyggeligt at møde dig igen!
SvarSletKære Vibeke: TUSIND TAK for de søde ord, hvor er du bare skøn. Det varmer meget og jeg siger også til dig TAK for mødet i sommers, det avr så hyggeligt - kunne være meget hyggeligt igen at mødes engang.
Kære Maiken: TAK for din varme besked, og også tak for den sidste - det fik jeg aldrig sagt. Du er en af dem jeg altid har set som en populær blogger, og jeg er defor helt stolt over at du følger med hos mig - TAK for det. Jeg nyder at læse din blog!!
Kære Katrine: TAK for din søde besked - og sikke dejligt at høre at der er flere end de faste læsere der følger med! Jeg følger meget med på din skønne blog også!!
Kære Stine: TAK for tillykken og dit søde svar. Ja jeg er meget åben af sind, og føler jeg har det bedre med at få tingene ud - der er ingen grund til tabuer - det gør det bare værre!!
Smil fra Mia