Jeg har været noget så fraværende i denne uge.
Det startede ellers så godt. Min mand skulle til Sverige hele tirsdag, så August og jeg skulle besøge mine forældre, som var på wellnessminiferie. Vi skulle bare være der mandag og tirsdag, men rigtig nyde det. Det gjorde vi bestemt også, men August hostede en del, så jeg turde ikke tage ham med op og bade, og om natten var jeg oppe 8 gange... Så var egentlig mere træt da jeg kørte hjem den aften end da jeg kom. Men mine forældre havde nydt besøget og nydt at hygge med August - og vi havde bestemt også nydt det.
Onsdag måtte min mand til vagtlæge med August, fordi han havde feber og tog sig meget til ørene. Jeg selv var ikke frisk, men orkede ikke at tage med, da jeg havde haft en hektisk dag igen med en sløj dreng. Begge Augusts ører var røde, men ikke betændte.
Torsdag og fredag skulle min mand så til Norge. August og jeg skulle med mine forældre og min farfar til Roskilde og besøge min fars moster (som er helt fantastisk på 92 år). Både August og jeg var ikke helt på toppen, men vi skulle bare derover - jeg savner hende meget og vi ser hende ikke så tit efter August er kommet til verden. Det var hyggeligt - rigtig hyggeligt. Men da vi kørte hjem var jeg helt færdig. Kunne mærke jeg var syg, og August også. Så efter 6½ time i bil og på besøg kørte vi alle 5 til lægen. Vi nåede det lige før lukketid, og han kunne konstatere at begge Augusts ører løb og han var hævet i halsen. Jeg havde selv dobbeltsidet mellemørebetændelse, og han kunne se at det havde jeg haft længe (sidste år endte jeg med 3 dages indlæggelse fordi jeg havde så voldsom mellemørebetændelse der hævede op i hele ansigtet), og også en halsbetændelse. Vi kørte på apoteket og kl. 17 blev August og jeg sat af derhjemme. Dér havde jeg været oppe mange gange om natten og helt oppe siden lidt i 4 om morgenen. Jeg var fuldstændig færdig og græd som pisket da min mand ringede og spurgte hvordan det gik med os. August fik vingummier og nutellamadder til aftensmad og jeg græd af smerte og uoverskuelighed. Heldigvis kom svigermor et par timer og fik ham til at sove.
Jeg er træt - MEGET træt! Min mand er på vej hjem, og jeg skal bare sove hele weekenden!
Til dem der venter på byttehandler og give-away gevinster - det kommer piger - men ikke før engang i næste uge.
Nej hvor træls for jer. Nogle gange holder ens krop igen så længe, når man skal tage sig af syge børn, at man selv ryger med ned med et brag. Rigtig god bedring til jer. Og sov godt.
SvarSletPuha ej øv altså, håber at I får det meget bedre, meget snart. Det er ikke sjovt at være syg, og slet ikke når ens barn også er det, så man ikke kan tage sig af det. God bedring:-)
SvarSlet