søndag den 6. februar 2011

Weekend på godt og ondt

Fredag startede ellers så godt med tur i skoven og hygge og leg sammen med August.

Lørdag formiddag tog vi alle tre til byen og hyggede på café - så dejlig en formiddag. Men ak ja lørdag eftermiddag kom posten forbi med brev til mig fra jobcenteret, som indstiller mig til ikke at kunne få sygedagpenge, a-kassen indstiller mig til ikke at kunne få dagpenge og ja jeg kan ikke få kontanthjælp da min mand tjener for meget. Vi blev helt slået ud, for ja i onsdags havde vi jo lige fået lovning på noget andet. Vi fatter ikke man kan blive behandlet på den måde - og ja jeg har skrevet det mange gange efterhånden, men vi er rystede og kede af det - og ikke mindst frustrede. Vi har 4 dage til at anke afgørelsen i - så i morgen tidlig står den på 1. møde med fagforeningen og så skal vi se hvad filan der nu skal ske! MØGKOMMUNE!! Nå men i dag fik vi ordnet den store bil, så den er nu sat til salg, skusme ikke længe vi nåede at have to biler... men med ingen løn, er det desværre nødvendigt. Den kan købes lige her, hvis det var noget ;-)

Dog har jeg jo lovet at samle på de GODE OPLEVELSER! Så i dag bagte August og jeg banankage og vi har haft en skøn eftermiddag/aften inde hos farmor og farfar.


Og så har jeg fået dette skønne stykke stof!! ELSKER det! Hvis nogen ved hvor jeg kan få endnu mere - så sig endelig til!


 
Og så har jeg fået syet en del til forårsmarkedet! Så rart lige at være kreativ igen - det er noget jeg kan blive glad af ovenpå alt det rod vi går igennem for tiden!
Kan I have en skøn søndag aften!

11 kommentarer:

  1. Ejj - kan jeg mon købe? Eller bytte mig til det?? :-)

    SvarSlet
  2. Bytte kan man da altid finde ud af:-)
    Er ked af at høre at i bliver ved med at have så mange problemer med kommunen, det er sgu da noget værre møg på godt jysk!!

    SvarSlet
  3. Tak Berit - hvor er du sød! Jamen hvad kunne du tænke dig retur, du kender jo mit skab ;-) Hvor meget har du, du vil af med? Har jo også en pakke klar til dig, så kan jeg jo putte det deri og sende det sammen!

    SvarSlet
  4. Jeg finder lige ud af hvor meget der er, det ligger oppe hos min mor, så jeg skal lige få hende til at måle, så lover jeg at vende tilbage så snart jeg ved det. Ja, du kan da lige så godt lave en samlet pakke.

    SvarSlet
  5. Jeg har købt en del meter af det på Trendsales, måske der er mere til salg af det derinde...

    SvarSlet
  6. Ved du hvad det hedder Merete? Jeg købte denne rest på TS også...

    SvarSlet
  7. Har lige været inde og kigge på min trendsales konto, det hed Zoo børnestof og sælger hed Vimmerlam. Men når jeg går ind på annoncen står status som lukket. Desværre. Men du kan jo prøve at skrive til sælger, måske du kunne være heldig...

    SvarSlet
  8. Åh Mia...sikke noget rod. Det er jeg virkelig ked af at høre på jeres vegne (hvorfor kommer den slags breve i øvrigt altid på en lørdag?? Kender det SÅ godt herhjemme fra). Måske der alligevel er hjælp at hente et eller andet sted!?? Måske I kan søge om at få sagen behandlet påny af en anden? Måske I kan klage...ja, jeg ved det. Det er ikke lige dét man har overskud til i sådan en situation, men det hjalp altså mig, da jeg blev ved og ved og ved. Pøj, pøj med det!

    SvarSlet
  9. Min mor har sgu været så fræk at bruge det hele .. desværre:-(
    Sætter lige penge ind til dig..

    SvarSlet
  10. Hej Mia, skriver lige til dig her da jeg også har en datter med mbl-mangel, kan se I også døjer med sygdom hele tiden.....føler med jer.....har I kontakt til nogle læger der har forstand på denne immundefekt, synes selv vi løber i mod en mur alle steder vi kommer, er selv sygeplejerske, og det er bestem t ikke en fordel i denne situation, da man er stemplet som "besser wisser" uanset hvad man spørger om :O(

    mange hilsner jane

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...