tirsdag den 13. marts 2012

Et kapitel er slut

I går eftermiddags tog min kære mand, August og jeg i storcenteret. Det er noget vi aldrig gør sammen. Jeg er nemlig ikke den type, der synes, det er hyggeligt at have sit barn med ud og handle om eftermiddagen. Jeg synes for det meste bare, det er synd for barnet, som er eftermiddagstræt og sulten. Men i går blev vi enige om, at det havde begge vi forældre overskud til og August virkede frisk, så vi bevægede os afsted, velvidende at vi kunne køre hjem, hvis vi kunne mærke, at August ikke syntes om det.

Vi startede med at købe lagerplads til min virksomhed og så stod den på hygge, shopping og aftensmad. Det gik over alt forventning og August havde en fest ! Super hyggeligt. Da vi kørte hjem var August efterhånden træt, og vi tænkte, at han nok ville falde i søvn på vejen hjem. Vi havde kørt 10 min. ca. så kigger August på mig og siger "mor, jeg bruger ikke sut mere", hvorefter han gav mig de to sutter i hænderne og den i munden. Da han har sagt det et par gange før, tog jeg det ikke sådan til mig, men holdt da sutterne for ham. Da vi kom hjem skulle han i seng, og han lagde sig til at sove, uden sutterne.

Vi forældre var lidt forvirrede og egentlig meget overraskede, for August har haft et meget nært forhold til sine sutTER. For ja - det har aldrig bare været én sut, men altid været tre sutter. Én i munden og én i hver hånd. Pga. hans sygdom har vi accepteret, at det var sådan, det var. Det var det, der hjalp ham igennem mange hårde sygdomsperioder. Derfor var vi også enige om, at vi ikke ville presse ham til at lægge sutterne på hylden. Det skulle være en lang og stille "nedtrapning". Det er kun ganske få dage siden, at vi snakkede med gode venner om det, og blev enige om, at ikke mange børn starter i skole med sut og ble, så mon ikke også August ville komme at med hans?!

I dag har han ikke nævnt sutten med ét ord ! Jo altså de to gange han ringede til farmor og mormor og fortalte, at han ikke bruger sut mere. Han sov ikke til middag i dag i børnehaven, men spurgte ikke til sutterne. I eftermiddags var han meget træt, men spurgte ikke til sutterne. Her til aften sov han allerede 18.30. Han faldt i søvn i mine arme på 8 minutter. Men han nævnte ikke sutterne. Der er dog ingen tvivl om, at tårerne før han faldt i søvn og den manglende middagslur, samt nu, hvor jeg i skrivende stund netop har været inde og give ham en trøstekrammer før han atter lagde sig, skyldes de manglende sutter. Man kan se han søger og måske endda sørger, men han nævner det ikke med et ord ! Han er stålsat !

Alt det sygdom han har været igennem, er vi slet ikke i tvivl om, har gjort August til en meget viljestærk dreng. Nuvel, det har han helt sikkert også fra sin far, men August er en sej lille fyr. Han klager ikke, græder ikke, pylrer ikke. Nuvel, det gør han da, men kun ganske ganske sjældent. Han viser empati (big time), har vilje, har selvtillid og tror på egne evner. Han kan klare meget mere, end jeg nogengange synes, jeg selv kan. Jeg er så umådelig stolt af ham! Han viser mig vejen, hvor jeg selv nogle gange er usikker. Han er 3½ år (præcis om 7 dage)! Han er uovervindelig og nu er han også uden sut !!

Jeg er så stolt at min lille dreng! Men det er også et kapitel der er slut, og min lille dreng, er ikke så lille mere ! Det er dæleme også lidt svært for mor her :-)

Fra vores bryllupsdag! Med to tænder i undermunden. Nu en stor dreng uden sut ... tiden suser afsted !

Ps. Min mor sagde jeg gjorde det samme som barn, men det skete af to omgange, så nu må vi se, om vi/han giver op - men jeg tror det ikke!

13 kommentarer:

  1. Hold da op- det lyder vildt at han bare sådan siger stop:-) FLOT!

    SvarSlet
  2. hvor er han bare sej, virkelig flot og sikke en stor dreng..
    KH Micha

    SvarSlet
  3. Tak for at du deler denne rørende fine beretning. Min datter nærmer sig 3 et halvt år...men sutten den vil hun ikke af med. Vi flyttede inden hun fyldte 3 år i september og hun startede i børnehave med mange nye sprog - nogle store livsomvæltninger som vi nok mener er så store at sutten den må hun gerne beholde lidt endnu. Men jeg må da indrømme at jeg til tider tænker om det ikke snart er på tide at gå på 'nedtrapning'. Vi får se hvornår det sker. Kender iøvrigt godt det der med at have et barn der til tider kan klare mere end en selv. Det er stort.

    SvarSlet
  4. Det da helt vildt super flot af August.
    Min var 2½-3 år da jeg spurgte ham, om ikke vi skulle gemme de sutter væk, så måtte han få det Postmand Per hus han ønskede sig, hvis jeg fik sutterne.
    Det gjorde han uden tøven, men jeg gemte et par stykker i min skuffe, for tænk hvis nu han blev alt for ked af det.
    Men der var intet, det var nærmere moren der syntes det var synd for ham, det så så hyggeligt ud, når han sad der i lænestolen med sutten og drejede den rundt konstant...
    Men det holdt og Christoffer fik sit hus...
    Min den store har aldrig brugt sut, så det var indimellem svært at trøste ham...

    SvarSlet
  5. Sikke en nem overgang! Lara har også "smidt sutten" her i weekenden, og det har slet ikke været så slemt, som vi havde frygtet - faktisk inge gråd overhovedet. Nogle gange er problemerne vist bare større i forældrenes hoveder, ikke?

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  6. Super flot, så er man altså en stor dreng, når man ikke bruger sut mere. Vores Ida mus som blev 3½ år i går kom 1. juledag og sagde til os, at nu smed hun sutterne i skraldespanden og sagde farvel til dem - okay så. Vi filmede det, og hun så det de første par dage, når hun savnede den. Så er man klar til det, når man selv afleverer. Vi synes jo nok bare som forældre, at de stadig er "små" - jeg gør ihvertfald. kh Stina

    SvarSlet
  7. ja, sådan kan de små lige pludselig tage en beslutning selv.... og det er skønt, at de blive større, men også lidt vemodigt på en måde ikk ??

    Kh Christina

    SvarSlet
  8. Tillykke med din seje knægt :)

    Vores Magne faldt en aften i søvn i bilen hjem fra farmor og farfar uden sut da han var lige knapt 3, og næste dag valgte han selv at sige at sutten var i stykker og skulle smides ud - vi stod bare måløse og så på, for også Magne havde været meget tæt knyttet til sin sut, og ingen ballade overhovedet - så sejt når de bare tager en så stor beslutning selv :) så nu er vi spændte på hvordan det går med Luna når det bliver hendes tur om et års tid ;)

    Kh Karina

    SvarSlet
  9. Hvor er han bare meva mega sej

    SvarSlet
  10. Hvor er det bare sejt af August!! :)

    SvarSlet
  11. Kender kun alt for godt følelsen af vemod ved at se sine børn blive alt for hurtigt store....

    SvarSlet
  12. Hvor er han dygtig og sej jeres August!

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...