De sidste dage har August kløet meget i sine øjne og de har været meget røde både indeni og udenpå. Vi ville egentlig se det an til mandag når lægen var at træffe, men i morges stod han igen op 4.45 og øjnene så helt gale ud. Så i formiddags tog vi til vagtlægen, som konstaterede allergi højst sandsynligt overfor græs. Vi kan dog først få en priktest i efteråret, da der er for meget i luften nu.Det gør så ondt på mig og min mand, at han nu også skal kæmpe med en kronisk allergi. Han har kæmpet så meget med sin mbl-mangel, som har været en rigtig hård kamp for ham og også os.
Hvordan skal min lille dreng og os som familie snart kunne overkomme mere?? Jeg synes det virker så uretfærdigt, at et lille menneske skal rammes så hårdt. Hvem bestemmer det? - Dybt uretfærdigt. OG selvom jeg ikke er troende, så må der jo et eller andet sted være en grund til at netop vores familie skal rammes så hårdt! Jeg håber snart vi kan se grunden, for pt. kan vi kun se det uretfærdige i det!
Min lille dreng - elsker ham uendligt højt og håber snart han får lidt ro for sygdom!!
Jeg føler med jer. Stakkels lille trold.
SvarSletRetfærdighed er der ikke i livets spil. Men jeg er sikker på, at vi ikke får større opgaver i livet end vi kan klare.
ØV!
SvarSletVi har også en del at kæmpe med, og en dag da jeg snakkede med en kollega sagde hun at hun troede at det var de mennesker der bedst kunne rumme og klare situationer som denne der fik flest udfordringer.
Jeg synes også ofte at livet er rigtig svært, og da min mand tilmed fik kræft og min store datter fandt man ud af havde sansemotoriske problemer, forsinket udviklink (2år bagud) og hvad der ellers er af daglige ting, så kan jeg ikke lade være med at tænke på min kollega. For selvom man ikke tror man kan klare mere og når det hele ser allermest sort ud, så formår man ofte at klare sig igennem.
Men det er rigtig synd for din dreng, øv, tænk at skulle døje med det også :-(
Mange tanker herfra
Åh det lille pus! Øv Øv Øv!!
SvarSletSender mange medfølende tanker!
SvarSlet