Hun har lært mig alt jeg kan indenfor håndarbejde. Men mest af alt så har hun lært mig at være kreativ. Og nej ikke kreativ på den måde som mange bruger ordet. For hun lærte mig, at det at være kreativ er ikke det samme, som når jeg syer filtcupcakes, som jeg er blevet inspireret af jer andre til at sy. Der arbejder jeg med et håndværk. At være kreativ er, når man selv tænker nye tanker, går andre veje, afprøver nye teknikker og ender med noget der eks. er bæredygtigt design, skulpturelt håndværk - ja generelt bare noget der er nyt!!
Igennem de to år på seminariet fik vi ofte et emne og/el. en teknik og så skulle vi selv finde vores vej - den kreative vej til at lave et produkt, en fremvisning el. noget helt 3. ud fra det.
Da jeg havde haft faget i et par måneder fik vi første emne: IDENTITET og DEKORATIONS-TEKNIKKER. Vi skulle lave noget ud fra dette emne, som fortalte noget om vores identitet, hvor vi brugte dekorationsteknikker. Derudover var der ingen krav, ingen regler - det skulle bare være KREATIVT!!
Jeg vil starte med vise indledningen fra min procesmappe (det kan jo springes over, hvis det er for meget *s*):
”Hvordan er det lige, man omsætter sin identitet til et stykke håndarbejde?”
Dette spørgsmål har jeg grublet meget over. Sjovt nok var det i en drøm, at jeg nåede frem til et svar, så midt om natten en almindelig hverdag stod jeg op og begyndte at tegne og skrive mine tanker ned.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i, at jeg er født og opvokset i Fredericia, og altid har været meget knyttet til byen og dens historie. Byen og fæstningen Fredericias tilblivelse er noget helt spe-cielt i forhold til andre danske byers. Den er planlagt i detaljer på et tegnebræt. Gaderne er snorlige, så man i sin tid kunne skyde igennem disse helt fra Østerstrand og op til voldens slutning ved byporten (se bilag 1). Centrum er omringet af den gamle voldgrav, og denne danner en zigzagget ramme omkring byen (se bilag 1). Denne ramme er overført til et byskilt, hvor voldgravens zigzaggede form er blevet omformet til huse, og hvor de snorlige gader er blevet indrammet som et dannebrogs flag. Dette byskilt vises bl.a. på byens skraldespande og parkeringsskilte (se bilag 2). Det er dette skilt, jeg har valgt at tage udgangspunkt i.
bilag 1
bilag 2
I starten var min tanke at lave et sjal, men efterhånden som jeg blev grebet af projektet valgte, jeg at lave et identitetstæppe på 1,5 x 1,5 m. Jeg tegnede først tæppet op i skitse form på et A4 ark, derefter lavede jeg en skabelon i papir i fuld størrelse (se bilag 3).
Bilag 3
Tæppet deles, som set på bilag 2, op i fire felter, som vil danne et Dannebrogsflag, som skal under-støtte, at jeg er dansker, hvilket jo også er en stor del af min identitet. Jeg har valgt at lave felterne større end på byskiltet for på den måde nemmere at kunne udtrykke mig. Det første og andet felt indeholder hver 4 felter, det tredje felt 6 og det fjerde felt indeholder 1 stort felt og 3 hjørnefelter. De fire felter har jeg valgt at give følgende overskrifter:
1. Min barndom 0-5 år - 2. Min skoletid 6-17 år - 3. Min ungdom 18-24 år - 4. I dag Håndarbejdsteknikker
Bilag 4
Som det kan ses på bilag 2, er der fire huse i kanten på cirklen. Disse skal i mit identitetstæppe symbolisere de fire steder, jeg har boet i mit liv; mit barndomshjem hvor jeg boede, fra jeg blev født til jeg var 15 år, det hjem mine forældre byggede, som jeg boede i fra jeg var 16 til jeg var 20 år, min lejlighed som jeg har boet i med min kæreste fra jeg var 20 år til i dag, og det sidste hus skal vise det hus, min kæreste og jeg er ved at bygge i Fredericia.
Tæppet danner endvidere en fjerdel af en cirkel, hvilket understøtter, at jeg indtil nu har levet en fjerdedel af mit liv.
Bilag 5
Jeg har med mit identitetstæppe gået meget efter symbolikken. Det er symbolikken der gør at tæp-pet kommer til sin ret efter min mening.
Med dette tæppe kan man tage sin identitet omkring sig; altså svøbe sig i den. Man kan også vælge at vende vrange ud, således at fleecen vender ud af. På den måde kan man give sig selv lov til at slappe af, være blank for en stund, men man kan aldrig slippe identiteten, den vil altid være på den anden side af tæppet.
På bagsiden af tæppet har jeg endvidere lavet min profil i nedlagt syning, for på den måde at understøtte at det er MIN identitet (se bilag 5). Tæppet endte med at se således ud (billederne er efterhånden 5 år gamle, og taget med et meget gammelt kamera, så I må lige tage kvaliteten som den er - får ikke lige taget nogle nye lige nu *s*):
Jeg vil vise jer et par projekter mere inden længe og så vil jeg sætte gang i et helt nyt projekt, hvor I skal være med ;-) Mere herom senere.
Mandagssmil fra Mia
Hej Mia! Kan godt huske dit identitetstæppe -det var så fiiint ;-) Savner helt det gamle håndarbejdshold og Hanne... Er ikke helt så god til at få lavet håndarbejdsprojekter, men håber snart at det ændrer sig når vi får lavet kontor/hobby/legerum færdigt... Leger lidt med tanken om at invitere håndarbejdsholdet til kreativ dag og brunch (man kan vist godt sige at jeg stadig skylder;0)) Har du stadig kontakt til nogle fra holdet...? Knus
SvarSletKære Merete
SvarSletJa det er skisme sjovt at finde de gamle ting frem - der ligger jo et kæmpe stykke arbejde i dem. Og Hanne var bare en KÆMPE inspiration synes jeg!! Savner for vildt de timer.
Jeg snakker lidt med Marie og Line på facebook men ellers er det desværre gledet helt ud. Rikke flyttede jo til Spanien, så det er lidt svært at bibeholde en kontakt.
Men kunne da være super hyggeligt at mødes - og se dit færdige hus :-) Kommer du med til blogtræf i Århus den 1/8?
Mange smil fra Mia