torsdag den 1. juli 2010

Lyset er forude

Først og fremmeste af hjertet tak for de søde og varme kommentarer. Dem er jeg utrolig glad for!!

Jeg var til en hel stribe møder i går. Først med fagforeningen, hvor min mand var med og vi fik snakket dagen før igennem. Derefter tog vi alle tre ned på Jobcenteret, hvor jeg allerede har været kaldt ind før jeg blev fyret og de dér mente at jeg skulle arbejde et andet sted nu jeg var sygemeldt fra det job jeg havde. Jeg var så rystet over den udmelding. For er man sygemeldt, så kan man jo ikke arbejde... og kunne jeg arbejde, ja så havde jeg jo gjort det. De meldte også ud at det ikke var min læge der bestemte om jeg kunne arbejde eller ej... Så da jeg selv er uddannet kontormus, påtænker jeg nu at tage en overlægestilling, for det må jeg jo kunne eftersom kontodamer ved bedre end læger!! ARGG! NÅ anyway i går var jobcentermadamen så helt anderledes. Hun sagde straks hun hørte jeg var fyret, at jeg da trængte til ro, og således fik jeg 3 måneder hvor jeg ikke skal tænke på dem ! Tak for det!! Derefter var fagforeningsdamen og jeg til møde med en fra kommunen og min arb.giver. Dér skulle vi skrive den endelige afskedigelse! Jeg blev fritstillet og får nu 5 måneders løn, hvor jeg har ret til at søge andet arbejde og også få løn derfra.

Alt i alt så var det en god dag i går, for når nu ikke det kan være
anderledes så er det nu rart med ro, ro, ro og stadig løn uden dårlig samvittighed!! Så det må blive til et lille smil herfra trods alt!

Jeg har nu valgt at se fremad, alt hvad der er sket det sidste år kan vi ikke gøre noget ved, så nu må jeg se hvad livet byder mig!
I dag står den på filtcupcakes produktion, da jeg har sat dem til salg på Trendsales og facebook, og der gik ikke mere end 10 min. fra de var lagt ind, til jeg havde første ordre på 8 stk. Dejligt.



Ha' en skøn dag allesammen!
Smil fra Mia

1 kommentar:

  1. Super dejligt og høre, at du nu kan få god ro til og komme ovenpå igen. Og super skønt, at du nu har tiden til, og lave kreative sysler! Nyd det! :)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...