OPSKRIFT (Fra Krudtugler og kanelsnegle)
5 dl mel
2 dl fint salt
2 spsk alun (kan købes i Matas)
1 tsk solsikkeolie (andet olie kan også bruges)
5 dl vand
frugtfarve (eller farve fra bær som er i skoven nu, det giver også duft til voksen)
Tilsæt evt. citron, vanilie el. lækre olier for at stimulerer duftsansen.
Jeg har ændret lidt i fremgangsmåden, da jeg synes det blev noget klumpet - men nedenstående skulle virke!!
Put mel, salt og alun i en gryde. Hæld vandet i løbende mens du rører godt rundt, for at undgå klumper. Når alt vandet er i tilsættes olien. Lad det koge i ca. 3 minutter. Konsistensen bliver noget sej, og kan være lidt hård at røre i tilsidst. Omvendt kan det godt virke som om, at modellervoksen ikke er stiv nok, men det kommer når den bliver kold.
Lad voksen køle af. Når den er kold deles den i mindre portioner og der tilsættes farve. Brug evt. handsker her. Ælt det godt ind i voksen og lad det lige køle et par minutter.
Det tager ca. 15-20 min. fra start til det kan bruges - let og super sjovt!
Opbevares i en lufttæt boks el. pose og kan bruges i ca. 2 måneder alt efter hvor meget det bruges.
Smil fra Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.
Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.