mandag den 3. januar 2011

Hverdag jeg elsker dig

Jeg elsker hverdagen. Den hvor vi alle ved hvad der skal ske og hvornår det skal ske. I går aftes tog vi hul på et nyt kapitel herhjemme. Vi har jo set hinanden i øjnene og er blevet enige om at vi ikke skal igennem så meget sygdom i år som det sidste. Så August skulle i går puttes i sin seng, og ikke i barnevognen som vi normalt gør (vi bærer ham så i hans seng når han sover). Det tog 45 min. og det kostede en del tårer og en del "moaar" 'er og "faaar" 'er, men han faldt i søvn, og helt af sig selv. For han er jo i mange måneder af gangen blevet puttet i sin seng, men så har vi skulle sidder derinde til han sov. OG det gider vi heller ikke mere. Men det gik egentlig godt synes vi, og han sov trygt og godt til han stod ved min side kl. 2.40 i nat. "Mor fortælle historie om August" lød ordren. Han var så træt, var jeg også! Satte mig ved siden af hans seng, som jeg så ofte gør det, og begyndte så at fortælle om den skønne August på 2 år :-) Han var så sød som han lå der og puttede under dynen og lukkede øjnene. De selv samme som åbnede når jeg stoppede med at fortælle, så jeg fortalt videre. 45 min senere daffede jeg i seng igen, og kl. 6.10 skulle vi igen op mente August så.

Vi byggede togbaner, og linede biler op, lavede havregrød og fandt tøj frem til vuggestuen, fik August i tøjet, fik vinket farvel til farmand som skulle på helt nyt job i dag - ja vi gjorde det vi altid gør på en hverdag! Og det var skønt - rigtig skønt.


De skønne fugle som jeg fik i julegave af http://www.uniqrea.dk/ (hihi)

Kl. halv ni gik vi afsted mod vuggestuen. Det var tilgengæld på ingen måde som det plejer derover. For fra i dag er Børnehuset ikke længere en institution hvor vuggestuebørn og børnehavebørn er på samme stue. August bliver i vuggestuen, men kun et par måneder. Han skulle ellers have været med over i børnehaven nu, men vi har bedt om at han bliver ved hans ynglingspædagog i vuggestuen lidt endnu, da han har så mange forandringer han i forvejen kæmper med pga. alt det sygdom. August og jeg gik hånd i hånd rundt i hele huset, som stadig er under et tag, stuerne er bare opdelt anderledes end normalt, og Børnehuset fungerer stadig som Barndommensgade, med åbne stuer og familier. August sagde til mig at Oliver og Sofie stadig var der, og det er de jo også, men nej, de er ikke længere på hans stue. Det stak lidt i mit hjerte, men han skal nok få det godt. Dét ved vi!!

Forandringer er gode og svære på samme tid. For min mand er det gode og spændende forandringer med nyt job, for August er det gode men også svære forandringer. For mig - ja så er hverdagen som den har været længe. Præcis som den plejer. Men der sker også forandringer her - dem må I høre om en anden dag!!

3 kommentarer:

  1. Hvor pudsigt, - da jeg gik til frokost idag på mit job kl.11.30, tænkte jeg på, at jeg ville skrive om hvor meget jeg elsker hverdagen :-) hvor man ved præcis hvad der sker på forskellige tidspunkter :-) Ferie er 'dejligt, men hverdagen er nu ikke så værst!

    SvarSlet
  2. Jeg synes også det er rart at være på den anden side, og tilbage ved hverdagen igen..
    Jeg har fået din mail tak, og ville så gerne. Men det passer desværre ikke lige ind.. :-(

    SvarSlet
  3. Har det som dig, Mia - er også ret vild med hverdagen (heldigvis...for jeg har også prøvet det modsatte). Jeg takker selvfølgelig ja til dit forslag på mailen...A

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...