tirsdag den 18. januar 2011

Wellness med børn

Dagens tema er wellness med børn, for ja det er nok svært at få total alenetid til sig selv når man har små børn - men så må man jo bare tage dem med ind i den skønne wellness verden.


Jeg sætter pris på dagligdags-wellness med August. Den slags wellness hvor man måske ikke helt kan kalde det wellness men mere kvalitetstid. Men det er vel også en slags wellness, ikke?


I morges da jeg havde stået fast på, at jeg altså ikke mere gider stå op kl. 4.20 og spise morgenmad, fordi det tilfældigvis er der, August tror dagen begynder, men istedet havde beordret ham enten i seng el. barnevogn, og sidstnævnte havde vundet, så fik jeg faktisk lov at sove næsten to timer mere! Se det er wellness der vil noget. Man ser jo unægteligt noget bedre ud, når man kan se ud af øjnene, that is!


Dér sad vi så med hver vores Special K cornflakes og grinte og skålede i juicen, da August suser ned af stolen og hen for at hente sugerør til os. Skål mor! Ja det er da også wellness. Juice i glas med sugerør mens man griner med sin øjesten! Elsker det!


Men wellness med August er også den faste rutine om aftenen efter aftensmaden. Hos os er det altid farmand der sørger for at August får hygget og badet imens jeg vasker op efter maden. Så lyder der et "af banen af banen...." "her kommer bananen" ude fra badeværelset og så løber familien ellers ind i vores soveværelse, hvor August bliver tørret og slås'er lidt i dynerne. Dernæst står den på abemad (frugtskål) og Ramasjang i Tv'et. Så nattøj på og tandbørstning før den endelig står på putning. Det er et fast ritual der tager en times tid, det er fyldt med hygge og vi elsker det alle tre. Se det er wellness!


Dagens wellnesstip
Wellness med børn kan ganske enkelt være baby/barnemassage og hyggelig musik. Vi har en bog der hedder "babymassage" som illustrerer rigtig godt hvordan man kan gøre. Men bl.a. her kan du finde god inspiration!




Men man kan også bare "tegne tegninger" på ryggen af barnet. Det giver en ro som er så skøn. Det giver nærvær, samvær og så er det bare super hyggeligt. August elskede massagen på de små fødder og på maven da han var helt spæd og lille. Nu elsker han tegningerne og beordrer os til at tegne mere og mere. Det giver ham den ro, som kan være lidt svær at finde selv når man nu er en dreng på to år.
Og lige som en sidebemærkning, så benytter man faktisk på flere skoler netop denne tegne-massage som et middel mod mobning!


Har du husket at deltage i min giveaway?? Gør det lige HER!


I aften kommer Ulla's gæsteindlæg - så kig ind igen senere!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...