Min lille skat er syg

I går da jeg hentede August i vuggestuen kunne jeg mærke at han var varm. Ville lige se det an, om det mon bare var fordi han havde leget i vuggestuen, så vi gik en lille tur og legede lidt i haven, men han var stadig varm. Målte hans temperatur og den var 39.2 - lille nus!

Han havde 39. 6 da han skulle sove om aftenen og i nat var jeg inde ved ham nogle gange.
I morges havde han så 39.8 og vi tog til lægen, som gennemtjekkede ham (pga. hans immundefekt), men der var kun en anelse rødt i halsen og en strep-test viste, at der ikke var infektion. Dog syntes lægen, at hans venstre øre var noget blankt (han har tabt drænet i det øre for 1½ måned siden). Så vi kørte videre op til ørelægen. Han tjekkede ham også igennem, og så at han havde et undertryk på -240 men der var ikke væske i (endnu). Så vi måtte tage hjem uden svar på den høje feber.
August livede lidt op efter den tur ved lægerne og en stikpille. Så vi gik over i vuggestuen en halv time, for i dag var det jo store indianerfestdag. Han var med til at synge indianersang og gå rundt på gangene med indianerfjer på hovedet og sige "ug uh ug uh". Men efter en lille halv time så havde han fået nok og vi gik hjem.

De søde inidanerbørn med August i midten (ikke udklædt pga. feberen)

Derefter kom han ud og sove. Men ak da han vågnede havde han 40.2 i feber og vi fik kald farmand hjem fra arbejde. Nu sover han med 40.5 i feber. Det gør lidt ondt i dag, fordi han ikke har været så syg i 2 måneder (udover det virus med mund, fod og hånd syge), og samtidig fordi det netop var for et år siden til denne fest at han blev rigtig syg og efterfølgende var indlagt i 11 dage. Det var starten på 1 års meget voldsom sygdom. Så det gør ondt at se ham så syg igen - bedst som vi håbede, og nok inderstinde troede på, at nu var han ved at være rask!!

En lang smøre - I know - men det er mit liv, sort på hvidt som det ser ud.