onsdag den 26. januar 2011

Bilkage til vuggestuen

August og jeg bagte i morges inden han skulle i vuggestue. Vi bagte en stor chokoladekagebil. Så skønt han er med på det - og han nyder at få lov. Han hælder alt op og vejer af til perfektion - så fedt.

Imens han var i vuggestue lavede jeg en stak mmf-farver, og da han så kom hjem dekorerede vi kagen. August "kom til" at hælde lidt vand på - så ja... nu blev det altså til en højglans-bil. Men det gør den nu bare endnu sejere ;-)

V står for vuggestuen og Familien Olsen er den stue August er på.

Den skal med i vuggestuen i morgen, for både pædagoger og børn fortjener en kage nu hvor den første måned er overstået efter opdelingen af vuggestue/børnehave. Og vi er SÅ glade for at børnene er blevet delt. De kører næsten dagligt forskellige sanse- og motorikøvelser i vuggestuen. De har bl.a. lavet sansebaner, motorikbaner, brugt følesansen ved at lege med mel, marizena, havregryn m.m. og i dag havde pædagogerne afklædt alle børnene, så de kun havde bleer på. Derefter åbnede de døren ind til baderummet, og dér havde de stillet et kæmpe kar op fyldt med vand. Så skulle der ellers plaskes og leges. Jeg ELSKER at August har fået muligheden for at være i vuggestuen, det er SÅ godt for ham. August skal i børnehaven om en måned ca. Vi har bedt om forlængelse i vuggestuen, men vi kan ikke være sikre på det, da August i sin tid fik lov at være dér i to måneder pga. hans sygdom, men han er det ekstra barn i vuggestuen lige pt. Men vi krydser for at han får lov at blive bare lidt længere. Om ikke andet så kommer den gode tid jo ikke skidt igen.

Vi bagte også disse kager (først fotograferet da en del var spist *s*) - opskrift set hos Julia.


 

6 kommentarer:

  1. WOW en flot kage i har lavet søde...
    Håber de sætter pris på den imorgen over i vuggestuen... smil...
    Knus fra Tina

    SvarSlet
  2. Sikken en flot bil, Mia. Hvor er I gode :-)

    SvarSlet
  3. Nøøj hvor er den sej med ekstra sej! Og højglans - super!
    Hold op Mia i er vildt dygtige!

    SvarSlet
  4. Wauw hvor er du dygtig Mia. Hvor er det bare den sejeste kage.. Må være et kæmpe hit i vuggestuen..Mine drenge ville revne af stolthed og fryd over sådan en sej bil.. Måske man skulle springe ud i 3D kage universet..
    Kh. Mette

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...