Når fællesskabet er større end én selv!

I går kl. 11.30 satte jeg mig ind i en bus for at deltage i det, der efterfølgende viste sig at være en fuldstændig fantastisk oplevelse!

 

Turen gik til København, nærmere betegnet Christiansborg Slotsplads. Det kommer jo nok ikke som en overraskelse for jer, at det naturligvis var den kæmpe lærerdemonstration jeg skulle ind til.

I bussen var der god stemning, og det var vildt at køre over Fyn og møde den ene bus efter den anden! Der blev naturligvis sunget flere sange i bussen!

 

 

Vi ankom præcis 15.00 og blev sat af på Østerport, hvor vi straks stillede op sammen med... 10.000 andre. Foran os var der en lille lastbil, som spillede højt musik og nå ja, så var der politieskorte hele vejen. Vi skulle gå 3 km i samlet trop. Det var en kæmpe oplevelse! og da vi rundede hjørnet til Christiansborg Slotsplads, ja så rejste alle hårerne sig! Dér fik jeg et syn, jeg nok aldrig glemmer. Fra fire sider kom vi strømmende - ca. 10.000 i hvert hjørne, og indenfor kort tid samledes vi alle på samme plads! Fuldstændig fantastisk oplevelse!

Lige da vi kom ind på pladsen mødte vi vores allesammens HELT! Formanden for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen.

Der var et super program med Rasmus Nøhr, Raske penge og Klumpen samt Tim Christensen.

Her er det Rasmus Nøhr der byder op til fællessang!

 

Derudover var Sebastian Dorset konferencier - og det gjorde han bare SÅ godt! Og endelig var der fire fremragende taler!

Den danske model blev begravet den anden dag, og her var kisten nået frem til Christiansborg.

Godt humør!

Jeg stillede mig op på en stor sten på pladsen, måtte bare se mængden af folk - tog de næste tre billeder, og ingen er taget samme sted - det var så vildt et syn!!

Her er lige lidt fra da Anders Bondo talte, ikke super skarpt, men måske kan stemingen alligevel opleves lidt.

 

 

De sidset 45 min regnede det, men som Sebastian Dorset sagde "det giver jo ingen problemer, lærerne er jo vandt til at blive pisset på" ;-)

 

 

Stemningen var euforisk og jeg havde virkelig en følelse af at være med til noget der var kæmpe stort. Når fællesskabet er vigtigere og større end én selv, ja så oplever man jo bare en magi, man ikke oplever særlig tit.

Det er en lang og sej kamp det her - men jeg kæmper videre!

Tak til alle der var på pladsen i går - jeg vil aldrig glemme det!