torsdag den 14. juli 2011

Kærlighed vs. manerer

Astrid Lindgren skrev engang et smukt digt, som jeg virkelig holder af, der lyder sådan her:

"Giv barnet kærlighed,
mere kærlighed og
endnu mere kærlighed
- så plejer de gode manerer
at komme af sig selv"


Vi har en rigtig krudtugle dreng, som egentlig burde være opkaldt efter selveste Astrid Lindgrens "Emil fra Lønneberg". Jeg har haft det sådan fra den dag han blev født, at jeg hellere ville have en krudtugle dreng, som er nysgerrig på livet og vil ud på eventyr end én der intet ville. Indrømmet - jeg bliver skisme træt og han kan drive mig en anelse til vanvid, men han er dejlig - lige præcis så dejlig, som en "August" skal være.

Han bider, slår, råber og hører ikke efter. Men han kysser, krammer, siger "jeg elsker dig" og griner også! Og så snakker han som et vandfald! Han er 2 år og10 måneder - er det ikke meget normalt at børn på den alder prøver grænser, af men samtidig har ualmindelig meget brug for én?

Jeg giver August alt den kærlighed, jeg har og satser på, som Astrid Lindgren siger, at de gode manerer kommer. Manden min og jeg er blevet sådan rimelig okay med alderen, og gamle sagn vil vide, at vi også var krudtugler som børn ;-)

5 kommentarer:

  1. Ja det er skønt med sådanne krudtugler.... jeg har hele tre af slagsen (og 3 i bonus.. (o; ) og jeg vil nu også hellere have et par friske unger, som vil ud og opleve verden end en der sidder og gemmer sig.... Men åh jo hvor de kan drive en helt ud i torvene... men så kommer de og krammer en og smiler... og et stort smækkys (selv fra den lille på 15 mdr.) så er man jo solgt...

    SvarSlet
  2. Velkommen hjem Mia - ja de kære små kan få følelserne både i kog og modsat så man er ved at boble over med kærlighed :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har også sådan én herhjemme - og jeg kan blive så tosset på ham, for derefter at smelte helt, når han helt spontant udbryder: "Moar, du er så smud, så jeg kunne dø"
    Ja. Det siger han altså. Det er et citat, han har fået at sin storebror, men ham her forstår at udnytte helt perfekt.

    Jeg tror også på den med kærligheden og de gode maner. Og ønsker hellere en udfordring for meget en én for lidt.

    SvarSlet
  4. Jeg ved lige præcis hvordan du har det....for jeg har en magen til!!! Han er bare 3 år og 4 mdr. og er fantastisk, kærlig, provokerende, fræk, sjov, humoristisk, tænksom, intelligent, snu, flabet og vild på een og samme tid! Jeg elsker ham højere end højt og samtidig driver han mig fuldstændig helt og aldeles til vanvid....og sjovt nok, har jeg også hørt at både min mand og jeg var på samme måde i den alder:-) :-)
    Kloge mennesker siger til mig, at det er en fase, at han tester mig (for det er især mig det "går ud over" når bølgerne går højt) og jeg regner med at kloge mennesker siger sandheden :-)

    Dit Astrid Lindgreen digt har jeg med det samme taget til mig...hvor er det bare godt og sandt og et klogt ord til en(dnu) en mor, som til tider ikke aner sine levende råd:-)

    You are not alone:-)
    Ha en dejlig aften.

    Knus Malene

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...