lørdag den 30. juli 2011

Sygdom og tanker

Der er ikke sket meget på bloggen i denne uge. Der er sket lidt forskelligt, som har taget en del af min tid.

August har været til undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus. Vi skulle have svar på røntgenbillederne vi fik taget i Pisa. Der var, som forventet, ikke hofteskred. Der var ikke noget der var brækket eller gået af led. Det forventede vi heller ikke. Det kan så være to ting; enten en virus 3-4 dage før, som så sætter sig i hofteleddet - åbenbart ret normalt ved små børn. Men da August ikke havde haft nogen virus nogle dage før, kunne det ikke være det. Det andet det kan være, og som vi også forventede det var, er at på grund af hans nærmest ikke eksisterende immunforsvar, så er han i højrisiko for at få infektioner i knogler og muskler. Det kan være meget smertefuldt, omend kun farligt, hvis der løber væske ned til musklerne. Det betyder så, at vi hver eneste gang det kommer i fremtiden skal på sygehuset og have taget blodprøver, for at tjekke om hans i forvejen meget lave antal hvide blodlegemer er faldet yderligere - er de det, skal han scannes. Er der væske i musklerne, skal han opereres. Det er ikke noget vi tror, der bliver nødvendigt, men lægen sagde til os, at vi skulle kommer HVER gang, og at vi ALDRIG var pylrede - det er MEGET vigtigt, at han tjekkes. Så det er status! Vi føler, at vi nu ved hvad vi skal gøre, ligesom vi gør ved alt det andet der kommer til ham. Endnu et redskab kan puttes i bagagen.

Jeg har også fået brev fra det kære jobcenter, som for 4 uger siden fortalte mig, at jeg blev nulstillet i min aktiveringsperiode, fordi jeg havde arbejdet 13 uger på fuld tid. Men ja så i går fik jeg et brev, at jeg nu skal i aktivering. Det er pisse træls, for at sige det rent ud. Jeg er blevet lovet i marts måned, at de ville hjælpe med at finde et job til mig. Ligesom de lovede mig, at jeg ikke skulle i aktivering. Istedet ville de give mig et job med løntilskud på en skole. Hader at kommunen ALTID sender breve til folk, så man får dem fredag eftermiddag, og dermed IKKE kan komme i kontakt med nogen i hele weekenden. Vi må vente til mandag - men så får de mig i den grad også i røret! Så - er du kreativ selvstændig, og vil have mig i aktivering eller praktik i 4-8 uger, så hører jeg gerne fra dig ;-)

Derudover har jeg haft et kært familiemedlem på sygehuset, som i den grad har fyldt for os alle.

Så ja - det har været en uge med sygdom og tanker!


12 kommentarer:

  1. Puh det var da også en hård omgang i er igennem.
    Der er ikke noget værre end en stak bekymringer der fylder så meget.
    Husk at der altid kommer lys forude. Vær god ved dig selv.
    Giv dem du elsker et ekstra knus.

    SvarSlet
  2. Sikke en omgang:( Er det egentlig noget August vokser fra, eller er det noget, han skal leve med hele tiden?
    Mange knus herfra.

    SvarSlet
  3. Årh, nej sikke en omgang. Utroligt med kommunikation i kommunen... Håber det bedste for fremtiden.

    SvarSlet
  4. Håber det snart bliver bedre for August.

    Og at din situation også bliver bedre. Ja jeg tår i samme situation, som dig. - altså uden job, og i ledighedssituationen. Og jeg synes bestemt heller ikke det er sjovt.

    SvarSlet
  5. Har ikke helt kunnet finde ud af hvor du bor, men hvis du er omkring Kbh kan vi måske godt finde ud af noget med praktik/løntilskud fra medio september i et kulturhus. Ellers kan du jo også selv prøve at opsøge steder omkring en praktikplads/løntilskudsstilling. Jeg får en del henvendelser og synes klart det er fedest, hvis de selv har et projekt med - og du har jo mange. På den måde kan du komme til at lave noget du måske bedre synes om, end hvis kommunen skal bestemme det.
    Held og lykke med det hele. Jeg ved det ikke er nemt.

    SvarSlet
  6. Anne: Han kommer aldrig af med det, men hans krop vil lære at passe bedre på ham. Så man siger at fra de er 2 år kan det blive minimeret meget. August er jo snart 3 - vi krydser for at det er vendt til efteråret.

    Prinsesse Suh: Tak for buddet - lyder fedt! Men ak, bor helt i Fredericia :)

    Til I andre: Også tak for de søde ord!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  7. Pyhhhaaa... Hvor er det dog synd for din lille dreng!!! Jeg håber det bedste for ham og at det bliver bedre med tiden!!!

    Tanker fra mig...

    Kh Maria

    SvarSlet
  8. Uha - så mange bekymringer - de fylder altid. Håber I finder gode stunder - det giver lidt god energi. Håber det bedste for jer .... :)

    SvarSlet
  9. Det lyder som en meget hård periode for dig og din familie.... tanker til jer. Kh Christina

    SvarSlet
  10. Kære Mia.
    ØV for sygdom, den fylder også for mig, mine kære og mine tanker for tiden.
    Det er med at holde fast i de gode tider. Dem der har været, dem der er der indimellem og dem der kommer.
    Knus og tanker fra Christina

    SvarSlet
  11. Tanker fra mig og ønsker jer alt det bedste...:)

    SvarSlet
  12. Varme tanker - krydser fingre for at alt ordner sig til det bedste

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...