lørdag den 1. januar 2011

Nytårstanker

Først og fremmest rigtig godt nytår til alle jer der læser med!

Når året sådan går på held, så er det ikke til at undgå at tænke tanker. Året der er gået, har for os været et meget hårdt år. Sidste år i december fik August jo konstateret Mbl-Mangel, og det har haft en kæmpe indvirken på det forgangne år for os. Det endte jo desværre med at jeg mistede sit job netop pga. den megen sygdom, og det har helt naturligt været hårdt for os alle. Det har dog hjulpet rigtig meget, at vi har vundet sagen mod kommunen, så vi nu kan få noget hjælp. Men ja nu kører sagen jo så alligevel igen, fordi kommunen ikke reagerer rigtigt på den vundne sag. Det er snart ikke til at overskue mere!


Men dejlige August, han klarer det hele til UG. Det er ham der er syg hele tiden, men det er også ham der griner, snakker, leger, pjatter og nærmest aldrig klager eller græder. Han er en sej lille fyr, som hans forældre er meget stolte af.

Da jeg den 14. maj startede min blog, var det for at udfylde et tomrum. Jeg var sygemeldt med stress, min søn var syg med syg på og jeg havde ikke mange sociale øjeblikke eller kreative stunder. Bloggen fik hurtigt sin første læser, og jeg fandt meget hurtigt glæden ved at blogge. Sommeren blev rigtig god. August var stort set rask hele sommeren, vi havde en vidunderlig sommerferie på trods af at jeg var blevet fyret 5 dage før. Men fyringen kom ikke just uventet, omend det dog stadig gjorde meget ondt. 1. august drog jeg til Århus for at møde et helt hav af skønne blogpiger. Julia havde nemlig arrangeret blogpicnic, og jeg havde hjulpet med at samle gaver ind til goodiebag'sne. Det var så hyggeligt, og dér - lige den dag, da blev jeg blogger by heart! Jeg mødte så søde piger, og har siden været heldig at møde flere af dem igen.
Bloggen er blevet mit kreative fristed. Her kan jeg vise mine kreationer frem til ligesindede kreative piger. Men jeg får også masser af inspiration ved at læse de andre blogs - og tusind tak for den. Jeg elsker min blog, og jeg er så glad for mine 170 faste læsere!! TAK fordi I læser med, og tusind tusind tak for alle jeres kommentarer - de varmer hver og en!

TAK blogland fordi I har lyst på mig i en hård tid!

Nu venter forude et helt nyt år. Tavlen er visket ren, og min kære mand og jeg kiggede i aftes hinanden i øjnene og blev enige om, at nu måtte det nye år blive mere sygdomsfrit! Vi krydser fingre og håber på det bedste!


4 kommentarer:

  1. Kære Mia
    Også et godt nytår til dig! Jeg krydser fingre for, at I bliver skånet på sygdomsfronten i det nye år!! Det har været rigtig hyggeligt at se dig uden for blogland, og jeg håber, at der komme flere møder:)
    Kh Anne

    SvarSlet
  2. Søde Mia lige præcis din blog kan jeg huske som en af de første jeg blev fast læser på. Jeg glædes også over, at blogland følger med i vores op- og nedturer!
    Godt nytår!

    SvarSlet
  3. Rigtig godt nytår, Mia!
    Jeg håber virkelig I får et rigtig godt år alle sammen, med meget meget mindre sygdom! Det fortjener I!
    Håber vi ses i 2011 :-)

    SvarSlet
  4. Jeg krydser virkelig fingre for jer!! I har fortjent ro, fred og et ubekymret år, har I.

    Din kommentar til mit sidste "klynke-indlæg" gjorde indtryk.
    Vi har det tilfældes, at hele 2010 har været hård, uoverskuelig og livs-forandrende.
    Jeg plejer at minde mig selv om, at selv om året var spækket med dårlige minder, så fjerner det jo ikke alle de gode stunder, og når jeg tænker mig om, så var der altså rigtig, rigtig mange af dem! Håber det også er sådan for dig.

    Jeg er sikker på at 2011 bliver et fantastisk år :-)

    Kh Trine

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...