søndag den 6. marts 2011

Fastelavn, Forkælelse og Forår

I fredags fik August ny frisure - en lille hanekam - se lige hvor smart han blev :-)


Han har også fået lidt nye lækre sager her på det sidste. Hummel forårsjakke af farmor og farfar, fede sneakers af mormor og morfar, Hummel smækbukser og MILK t-shirt af mor og far. Han synes selv han er meget smart og siger hele tiden "August er smart" el. "August er sej". Hehe - hans forældre kunne ikke være mere enige!


I går da vi afleverede August ved farmor og farfar skulle han komme udklædt, for August, hans kusine og fætter skulle nemlig hygge med at slå katten af tønden, gå tur ned til stranden, spise hotdogs og se mgp! Stjerneaften for dem alle tre.

Jeg havde egentlig regnet med at jeg selv skulle sy et Postmand Per kostume til August i år, men da jeg fandt dette brugte sæt Byggemand Bob i den rigtige størrelse til 40 kr. - ja så blev det ikke hjemmesyet i år. Tilgengæld er August fuldstændig vild med det, og er i forvejen kæmpe Byggemand Bob fan! Så som han selv siger "August ER Byggemand Bob".


Efter vi havde afleveret August skulle min mand og jeg som sagt i teateret og se "Thriller Live", en musical baseret på Michael Jacksons sange. Ejj den var GOD!!

Vi sov længe... helt til 7.30 i dag, hehe - så var vi friske! Men dejligt lige at kunne sove til man vågner, også selvom det ikke er så sent. I morges fik jeg syet et junior sengesæt på bestilling, skal lige vaskes og stryges igen, så får I det af se. Derefter fik jeg pudset vinduerne i hele hytten udenfor. Nøjj det pyntede!

Taget ud af mine nypudsede vinduer - se lige en forårshimmel!!

Og så har jeg fået en pakke fra Mette. Jeg var nemlig så heldig at vinde to sæt joggingtøj i str. 98-104 samt et sæt i 50-56 og et lækkert badehåndklæde hos hende i hendes Børnefest uge! TAK Mette - det så fint!


 
Inden længe kommer guldklumpen hjem igen, og så skal vi ud og nyde det smukke smukke vejr!


7 kommentarer:

  1. Nøj en masse lækre ting du har fået fat i!!
    God søndag

    SvarSlet
  2. Et kostume til 40 kr. signalerer mindst lige så meget kærlighed som et hjemmesyet, som du har været fem timer og en krig om at sy.
    Du har prioriteret rigtig godt ved at vælge Byggemand Bob - synes jeg.

    Glædelig søndag.
    Hilsen KIrsten, som er på flexjob gr. stress

    SvarSlet
  3. Nåhh, hvor er han kær, både i hans seje tøj og som Byggemand Bob. Han er lige til at knuselske... Det lyder som om alle mand har haft en helt fantastisk weekend.
    Kh Helle

    SvarSlet
  4. Hvor er han sej i sit nye tøj og rigtig kær som Bob!

    SvarSlet
  5. Min søn ville også have elsket at klæde sig ud som Byggemand Bob :) Han hamrer på alting herhjemme.

    Forresten har jeg besluttet at klippe i dynebetrækket med Peter Pedal, som du på et tidspunkt var interesseret i. Jeg beholder selv noget af det, men bytter og sælger gerne af det også. Så har du lyst til at købe eller bytte, kan du bare sende en mail til: aebleblomst@gmail.com.

    Håber at du har det godt :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  6. Det er den sejeste byggemand bob jeg nogensinde har set. Han er simpelthen for cool med foden på værktøjskassen.

    SvarSlet
  7. hej :P faldt lige over et af dine indlæg. Er du evt interesseret i at sælge jeres byggemand bob sæt? jeg er dreng på 2 der for guuuder ham :D

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...