søndag den 20. marts 2011

Fødselsdagsweekend

Vi har bare haft en fuldstændig SUPER weekend. Den har naturligvis stået i fødselsdagens tegn. Men også i forårets! Lækkert med blå himmel, solskin, trampolinhop og masser af hygge i haven.

Lørdag brugte vi på at gøre klar til fest om aftenen. Maden var bestilt udefra og det gav altså bare så meget ro! Skønt!

"Fødselsdagsbarnet" ville gerne have helt traditionel rød/hvid tema. Vi dækkede op i stuen, da vi blev 20 glade gæster ialt. Der var rød/hvide servietter og lys og så havde jeg kopieret billeder af manden som baby/barn limet dem på gavepapir i rødt med hvide prikker og sat en rød/hvid ternet sløjfe i toppen. De fungerede som bordpynten. Samtidig var det et rigtig godt samtaleemne hele aftenen - hvor der blev fortalt historier fra de forskellige billeder. Også skønt!

Vi havde buffet i køkkenet, hvor dagens menu også var skrevet på tavlen!


Bemærk lampen bagved. Det er en gammel sag fra vi boede i lejlighed. Aftenen inden festen kom vi lige til at tænke på at vi kun havde en gulv lampe i hele stuen, da August ved et uheld for noget tid siden kom til at smadre lamperne over sofabordet. Hehe... vi måtte hive alle mulige lamper ind i stuen, men det endte faktisk med at være super hyggeligt med stearinlys og så dæmpede gulvlamper i baggrunden.

Desserten havde jeg selv lavet. Den bestod af hjemmelavet vanilieis, brownie og hindbærskum samt friske hindbær. Bunden var et drys af flormelis. Det var et kæmpe hit, dejligt!



isen smeltede lidt hurtigt i det varme køkken, ligesom skummet også flød lidt ud - men ak, det kom hurtigt ind til gæsterne, som nåede at nyde det både med øjne og mund.
 Det var en super super skøn aften. August havde i den grad en fest og nød at alle dem han elsker var samlet under samme tag. Det gjorde vi også! Han sov 20.30 og så kunne vi andre nyde resten af aftenen med lækker vin og masser af grin.

I dag har vi været udendørs det meste af dagen - og spist rester med mine forældre her til aften. Nu er vi ved at være godt trætte.

4 kommentarer:

  1. Tillykke med mandens fødselsdag - det lyder som en skøn aften:o)

    Knus Line (kageslottet.blogspot.com)

    SvarSlet
  2. Ej hvor fint og sjov ide med billederne.. lækker dessert du havde lavet også.. :)
    Stort tillykke og dejligt at høre at I havde en go week.. :)

    SvarSlet
  3. Nej, hvor ser det bare ud til at have været en super lækker weekend! :)

    SvarSlet
  4. Sikke en flot dessert - mon det ermuffinsforme, du har brugt til isen? Det ser i hvert fald smart og ret prof ud;-)

    KH
    Anna

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...