tirsdag den 22. marts 2011

Postmand August

I dag har jeg syet til Forårsmarkedet, vasket tøj i min spritnye vaskemaskine, hængt tøj og dyner op udenfor - se det er forår så det basker!!

Jeg har også syet en lille post taske til August. Han er så interesseret i breve og postbudet - alt sammen udsprunget af Postmand Per naturligvis.

Tasken er rød og med mælkestribet klap. Den har en lang hank, så den kan gå skråt over skulderne. Jeg havde stemplet lidt kuverter og taget nogle af mine mange go-cards, som så kom i. August fangede straks legen og vi kom post i postkassen udenfor og tømte den efterfølgende flere gange. Men så ville han gerne ind. Jeg spottede lige at farmanden havde en rød vinkasse. Den blev lige på 30 sek. lavet om til en postkasse. Det smarte er at den kan åbnes i siden, så kan den lige tømmes og igen tages i brug. Den hænger nu ude i bryggerset, og der bliver sendt og tømt en hel del post skulle jeg hilse og sige. Perfektionisten i mig har lyst til at lave det hele meget meget pænere og kræse for detaljerne. Men omvendt, der skal være plads til leg og fantasi, så nu får August lov at lege postbud resten af dagen! Super!


Laver du også ting, som kan bruges til fri leg, og så sætter din egen perfektionisme lidt til side??

7 kommentarer:

  1. Hej Mia

    Det er sjovt, som den dersens postmands-leg skal udleves af de fleste børn! Min lille pige har også en stak gamle postkort og breve, som hun ynder at dele ud - som en rigtig postmand. Og ja, der skal være plads til fri leg, men det ene udelukker vel ikke det andet?

    KH
    Anna

    SvarSlet
  2. Og forresten - hvor er det bare en fin, din nye header:-)

    KH
    Anna

    SvarSlet
  3. Det er da den sødeste lille postmand!
    Og så lækkert forårsagtigt det ser ud hoos jer, vi har jo stadig sne heroppe...

    SvarSlet
  4. Hej Anna

    Du har fuldstændig ret! Det ene udelukker bestemt ikke det andet! Tror jeg fik mig formuleret forkert! Det jeg mente var at normalt bruger jeg lang tid på detaljer for at alt skal være perfekt. Men eksempelvis i dag hvor jeg bare lige lynhurtigt lavede 3 ting til August som fik ham igang med en leg, så var jeg ikke 100% tilfreds. Havde eksempelvis voldsomt lyst til at lave den fineste postkasse, men så havde han jo ikke kunne komme igang med legen, og det var endt med at mine ambitioner stoppede hans ellers så gode leg. Det er i hvert fald noget jeg skal huske, også i mit virke som lærer - der skal jeg også nogle gange sige at det er fint nok, det behøver ikke være 100% perfekt hver gang :-)

    Tak for komplimenten med headeren!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  5. Hej Mia
    Synes du har fat i noget rigtigt. Min søn på næsten fem er vild med mange ting, men også "De fantastiske fehoveder". Og ønskede sig en tryllestav.. Vupti havde farmand et stykke rundstok, jeg fandt pap og brunt tape frem (havde kun det brune :() Nå men så var det en tryllestav.. Tænkte laver den lige fin senere.. Men min søn var fin tilfreds og her 2 måneder efter er tryllestaven med brunt tape stadigt et stort hit (også hos legekammerater.. KH Lykke

    SvarSlet
  6. Ja det jo lige præcis det Lykke! Det er ofte vores ambitioner - ungerne elsker det der giver dem et kick til en leg! Tror jeg vil tage emnet op en af dagene!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  7. Hej igen Mia

    Ja, jeg kender godt følelsen og kæmper også med den engang imellem - også som lærer! (Jeg tror, at der er mange lærere, der er sådan...)

    KH
    Anna

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...