mandag den 15. august 2011

Av mit moderhjerte

August har jo været sådan lidt on and off syg her i weekenden. I nat græd han rigtig meget, han sagde han havde slået sig. Sov resten af natten hos os, vågnede halv seks.

Jeg har hygget med ham indtil kvart i ni, hvor vi gik over i børnehaven. Den første han møder skubber ham, og August skubber tilbage. Go' start. Imens jeg forklarer pædagogen, at han har brug for lidt støtte i dag, da jeg jo ved at han komme ud i mange konflikter, når han ikke er helt på toppen, så bider August en anden dreng. Den dreng der før havde skubbet ham. Endnu bedre start. Pædagogen siger, så at de kun er to voksne i dag, men de må se, om ikke de kan kigge lidt ekstra efter August.

Jeg går ind på stuen med ham, hvor en ny dreng også er begyndt i dag. Her kan jeg jo snildt lægge to og to sammen. En ny dreng kræver meget en voksen - naturligvis ! Så der er 19 børn til én voksen... Jeg får August til at sidde stille ved bordet og lave modellervoks. Han hygger sig med den ene voksen.

Alligevel går jeg derfra og har det rigtig skidt. Der er fire voksne fordelt over en hel dag til 20 børn, og denne stue er endda heldig, på de andre stuer er der 26 børn. De fire voksne er der ikke på samme tid. Jeg synes bare det er så ringe af vores samfund. Og når de så kommer i skole, ja så presser vi op mod 30 ind i et lokale og giver dem én voksen. Simpelthen så ringe !! (mindre sidespring)

Nå, jeg er skusme ked af at min lille dreng skulle afleveres. Men på mandag begynder jeg på fuldtidsjob, og så kan jeg jo ikke beholde ham hjemme. Aftalte med pædagogerne, at de skal ringe hvis det bliver for hårdt for ham at være afsted. Så egentlig venter jeg nu bare på at de ringer efter mig.

ØV! Og kom så folketingsvalg - hvis det da hjælper...

7 kommentarer:

  1. Øv hvor en træls start på dagen. Håber alligevel at den bliver god :)

    SvarSlet
  2. ja, arrrrggh er vist den bedste måde at kommentere de vilkår, der er for vores poder. og ja, ikke mindst for pædagoer og lærere. Øv Øv

    men hov... stod der fuldtidsarbejde til dig? Fortæl?

    SvarSlet
  3. Øv, sikken dårlig start på ugen for jer. Og ja, hvor er det bare elendigt med så få voksne til så mange børn, specielt i jeres situation. Hos os er der altid 3 voksne til 16 børn i alderen 1-3 år og det behøves virkelig. De har jo brug for hjælp til så mange ting.

    Håber det alligevel bliver til en god dag for August - og for dig.
    Mange varme tanker herfra, Bebe

    SvarSlet
  4. Tak piger - jeg er virkelig i argg humør ;-)

    Gitte: Ja jeg skal i løntilskud på Køb.skole - det er okay - men jeg håber virkelig ikke der går længe før det er et RIGTIGT job :)

    SvarSlet
  5. Ja! det gør så ondt at aflevere sit barn på den måde.
    Håber også snart der kommer en bedre løsning med pasning muligheder til ens børn.
    Dem vi har nu fungere bestemt ikke som de skal.
    Men det er lige så hårdt for pædagogerne at de ikke kan gøre det bedste for børnene.
    Håber han klarer det den lille supermand.

    Knus Susi

    SvarSlet
  6. Det er aldrig sjovt!! Håber at han får en god dag trods alt :)

    SvarSlet
  7. Øv altså, der er ikke noget værre end at aflevere sit barn med en dårlig mavefornemmelse!! Håber han havde en god dag til trods.

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...