lørdag den 27. august 2011

Hjælp Afrika NU!

Vi herhjemme er af den overbevisning, at man altid skal hjælpe andre i nød! Vi donerer altid til landsindsamlinger og ved dørklokkeindsamlinger. Derudover har jeg været medlem af Nyreforeningen i 12 år, og har det sidste halve år doneret et fast månedeligt beløb til Mødrehjælpen.

I dag samler Danmark ind til Afrika - og vi ser med, selvom det er med blødende hjerter vi ser billederne, som slet ikke burde findes. Børn der sulter og dør... DR lægen Peter Qvortrup Geisling sagde for lidt siden, at "vi kan finde ud af at sende folk til månen, men vi kan ikke finde ud af, at dele den mad, vi har i verden mellem os". Det var dér min mand sagde, at "nu donerer vi det, der står tilbage på vores madkonto".

Vi har derfor doneret 1136 kr. + 25 kr. til en konkurrence.

Har du husket at hjælpe?
Du kan nå det endnu !!


3 kommentarer:

  1. Jeg var også med til at støtte - det bliver man da nødt til i sådan en sag!

    SvarSlet
  2. Vi endte også med at donere noget til formålet.

    SvarSlet
  3. Man kan næsten ikke andet end at hjælpe når man ser hvor slemt de har det og hvor godt vi har det.
    Jeg var en af de frivillige der sad og tog imod telefonopkald i callcenteret i Århus. Det var en fantastisk oplevelse at snakke med unge som gamle. Det bruger jeg gerne en lørdag aften på igen.
    Selv har jeg et fadderbarn gennem sosboernebyerne og syr lidt til RP92.dk som hjælper i Rumænien.
    Blogknus herfra

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...