Fridag ♥

I går aftes da jeg puttede August havde vi en lille snak. Han har nemlig haft det lidt svært i børnehaven. Ikke at der er konkrete problemer - men han har bare ikke været sådan rigtig glad for at skulle derover, og han har grædt en del ved aflevering. Tilgengæld fortæller de søde pædagoger os, at han trives og leger fint, når han er der. Men i går havde han slået sine fortænder, og da vi spurgte om det havde været en god dag, var svaret nej.

I morges spurgte han indbedende om ikke han måtte blive hjemme ved mig i dag. I den lange periode jeg har været hjemmegående, har jeg ofte beholdt ham hjemme, men da jeg fik arbejde fra marts-juni var det jo ikke længere en mulighed. Det var mest svært for mig, for på det tidspunkt var August stadig nede i den trygge vuggestue. Men nu hvor jeg pludselig skal i aktivering om 1½ uge istedet for til oktober, som jeg havde fået afvide, så bliver jeg meget trist over, at den mulighed ikke længere er tilstede. For os har det været en mulighed for at beholde August hjemme i perioder, hvor han har været meget syg eller i perioder, hvor han pga. den megen sygdom har haft brug for et pusterum. Av... det gør ondt ! At det nu ikke er en mulighed. Tanken om at vores lille dreng skal være i institution i op mod 8½ time om dagen er helt uoverskuelig. Det har han stort set aldrig været. Vi har haft 7 timers plads, og han har nærmest aldrig været der i 7 timer i streg. Mit job som lærer, gør jo også, at jeg arbejder på andre tidspunkter. Jeg har undervisning ude men al forberedelse hjemme. Derfor har vi altid prioritret, at jeg har hentet August så tidligt som muligt, og så forberedt mig når han sov. Men ja... nå - en længere smøre om alle de tanker der nu presser sig på.

Summa summarum er, at vi havde en total hyggedag sammen, August og jeg. Vi kørte til bageren og købte rundstykker, gik i kar- og brusebad, tog mormor med til byen, hvor vi både var i BR og fik is. Efter en lang middagslur kørte vi over til mormor, hvor den stod på badebassin og Brandmand Sam film. Atter hjemme lavede vi rugbrødsmadder, som vi spiste på tæpper i haven til aften.

Jeg havde lige et lille træthedsmeltdown, men udover det, så har det været SÅ dejligt, at have en dag med ham. Sådan en dag skal vi have igen i næste uge - for hvornår får vi det mon igen?!

Jeg elsker den lille dreng så uendeligt højt, og mine tanker kredser utrolig meget om den fremtid, som er så usikker! Jeg bander vores situation langt væk, mener stadig kommunen burde hjælpe MEGET mere - det er trods alt deres skyld, at vi står, som vi gør nu ! Men jeg kan intet gøre ved det - jeg må bare følge med og gøre det, der bliver mig pålagt.

Et er dog sikkert - min lille familie skal kommunen aldrig tage fra mig - for højest af alt så elsker jeg dem!

Min guldklump i Pisa