fredag den 26. august 2011

Sommerfest sygdomsforbandelse

August er syg, sådan rigtig syg! Det startede i går aftes, hvor han fik 40 i feber, og var meget dvask. Indtil kl. 3.30 var vi nærmest alle vågne, og August havde det meget dårligt. Vi havde i går aftalt, at han skulle til mormor i dag, og dermed holde fri fra børnehaven. De skulle rigtig hygge. Så selvom han var meget syg, så afleverede jeg ham dér i morges. Jeg tog på arbejde og manden min det samme. Min mor til August med til lægen, som desværre havde lukket i dag (typisk altså!). Han var ked af det og ville bare have sin mor, så efter de to første (ud af fire) lektioner i dag kørte jeg hjem og hentede ham. Det er længe siden, jeg har set ham så syg. Vi fik en tid ved en anden læge, og det viste sig at han havde halsbetændelse. Feberen er ikke faldet overhovedet siden i aftes, på trods af panodil hver 6. time. I skrivende stund sover han og min kære henter pencilin på apoteket.

Det er så synd for lillemanden - åh hvor jeg ikke håber det her er startskuddet på endnu en hård sygdomsperiode.

Når jeg ser på dagen i dag, ja så skulle vi have været til sommerfest i børnehaven. De skulle kl. 16 vise os stolte forældre det cirkus, de i flere uger har øvet på. Åh det giver en helt klump i halsen, at han ikke kan få lov at vise det, der har fyldt så meget, og som vi forældre (ganske egoistisk) havde glædet os sådan til at se. Men ikke nok med det. I år er det 3. gang vi skulle deltage i sommerfesten, og 3. gang vi ikke kommer, fordi han er blevet syg. Desværre har det de to forrige år været den fredag, at sygdomsefteråret/vinteren begyndte her i familien. Jeg krydser alt hvad jeg kan og beder til de højere magter om, at dette ikke bliver en gentagelse. Giv nu for pokker den lille dreng lidt luft ! Og hans familie ligeså!

Suk, ak og ve - det gør ondt - gu' gør det så!

Min dejlige dreng - han fortjener snart at få lov at blive sygdomsfri

4 kommentarer:

  1. Åh, jeg føler med jer! Og sender al den god bedring der findes:-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det synd han gik glip af sin forestilling. Rigtig god bedring med sønnemand !

    SvarSlet
  3. Tak piger - hvor er I søde ! Æv hvor har jeg bare haft det trist med det i dag :(

    SvarSlet
  4. Stakkels lille August - han er så hårdt ramt. Lad os krydse fingre for, at det ikke er begyndelsens til et nyt sygdomsefterår.
    Knus og varme tanker herfra ....

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...